DR 2, d. 9. september 2008

15.40  The Daily Show
Emmy-belønnet amerikansk satireshow. Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på døgnets politiske begivenheder.

16.00  Homo, Himmel eller Helvede (1:3)16:9
Den fortabte søn vender hjem. Præstesønnen Filip levede i mange år det vilde bøsseliv, indtil han en dag vendte hjem til familien og til Gud. Medvirkende: Filip Kemuel Bartholdy og Anders Bartholdy. Tilrettelæggelse: Lisbeth Dilling. www.dr.dk/tro Sendt første gang 16.03.08

16.30  Startskud i Frilandshaven16:9
Jørgen Skouboe dyrker de gamle nordiske grøntsager i Frilandshaven, hvor de bedste af slagsen havner i gryderne over åben ild hos Anne Hjernøe. I forårets første program dykker vi ned i bedet med vinterportulak og vinterkarse, der ryger i en salat til masser af skaldyr og gedeost. Der er funktionelle brændestabler i eksperimentariet, og så bliver enhver med hang til store grøntsager inviteret til at deltage i DM i Agurk. Tilrettelæggelse: Jørgen Skouboe og Anne Hjernøe. www.dr.dk/frilandshaven Sendt første gang 27.05.07

17.00  Deadline 17.00
17.30  Bergerac: Øje for øje, tand for tand
Engelsk krimi fra 1986. (Bergerac: Root and Branch) Mystiske opringninger og sære trusselsbreve. Bergeracs ekskone Deborah bliver udsat for chikane, og den bliver mere og mere grov for hver dag, der går. Hendes far, Charlie, tror, at det hele er noget, hun forestiller sig. Men Bergerac opdager, at truslerne er aldeles reelle. Nogen er ude efter ham og hans lille familie.

18.20  Verdens kulturskatte16:9
"Lamu i Kenya" (Treasures of the World) Lamus gamle by er den ældste og bedst bevarede swahili-bebyggelse i Østafrika. Husene er bygget i koralsten og mangrovetræ med smukt udskårne døre, og byen er et virvar af små gyder, indre gårde og verandaer. I dag er byen center for studiet af både islamisk og swahili kultur.

18.35  Spike Lee: Orkanen Katrina (1:4)
Amerikansk domumentarserie fra 2006. (When the Leeves Broke: A Requiem in Four Acts) Den 29. august 2005 ramte orkanen Katrina den amerikanske kystby New Orleans. Orkanen gennembrød dæmningerne, oversvømmede det meste af byen og dræbte mere end tusind indbyggere, der enten havde nægtet at lade sig evakuere eller ikke fik mulighed for det. Også den amerikanske filminstruktør, Spike Lee, så chokeret til, mens den største naturkatastrofe i amerikansk historie fandt sted. Få måneder senere begyndte han optagelserne til det, han har kaldt et rekvium i fire akter for New Orleans, selv om han understreger, at historien om Katrina ikke kun handler om en bys undergang, men først og fremmest er en historie om Amerika og amerikanerne. Første del er helliget begivenhederne inden, hvor mange røster advarede om dæmningernes dårlige vedligeholdelse, og ikke mindst Michael Browns, direktøren for Federal Emergency Management Agency, optimistiske udtalelser mens Katrina hastigt nærmede sig kysten. 2. del sendes næste søndag.

19.30  DR2 Udland
Nyheder, baggrund og perspektiv fra hele verden med interviews fra både ind- og udland.

20.00  Hulemanden i det moderne menneske
Gyserfilm og Horrorbøger Dracula skræmmer os, fordi han minder om et rovdyr. Ikke fordi vi har fortrængte seksuelle lyster eller lider af penismisundelse. Vores hjerner er nemlig udviklet til et stenalderliv på den afrikanske savanne, så litteraturforskerne skal erstatte Freud med Darwin. Videnskabsjournalisten Lone Frank ser på, hvordan naturvidenskaben baner sig vej ind de humanistiske videnskaber. Tilrettelæggelse: Lone Frank og Ole Carlo Petersen www.dr.dk/videnom Sendes også 10.09 og 14.09

20.30  DR2 Tema: Pirater i sigte
Efter Danica White-sagen har danskerne fået åbnet øjnene for hvordan virkeligheden ser ud på verdenshavene. Kapringer er søfolkenes hverdag, og ikke bare noget der hører fortiden til. På verdensplan kapres hvert år hundredevis af skibe og mange flere bliver forsøgt kapret. I visse farvande er det helt umuligt at sejle uden eskorte, som f.eks. ud for Somalia ved Afrikas Horn, hvor netop Danica White blev kapret. I "Jagten på Piraterne" følger vi den danske korvette Thetis på eskorte til Mogadishu i Somalia hvor et FN-skib med nødhjælp skal ind og aflevere livsnødvendige varer til fattige Somalierer. Thetis opgave er klar. Hold piraterne væk. I "Porampo - piraterne i Malacca strædet", lykkedes det et canadisk tv-hold at opspore en pirat i Indonesien, og i den historiske fortælling "Danskerne, Pirater i 1000 år" fortæller vi den barske beretning om hvordan vi danskere har ernæret os ved pirateri i 1000 år. www.dr.dk/dr2tema

20.30  DR2 Tema: Pirater i sigte
20.31  Porampo - piraterne i Malacca-strædet16:9
Canadisk dokumentarfilm fra 2007. Malaccastrædet ved Sumatra, forbindende Det indiske ocean og Det sydkinesiske hav, er et af verdens mest besejlede områder. Tusindvis af handelsskibe passerer med dyrebar last. Og her i Malacca-strædet ligger pirater på lur. Udstyret med de mest avancerede våben. Det gør Malacca-strædet til et af verdens farligste områder.

21.20  Jagten på piraterne
I 2007 førte en række dramatiske angreb på danske skibe til, at Danmark erklærede krig mod pirater og sørøvere overalt i verden. Men er det en krig der kan vindes, og i så fald hvordan? I "Jagten på piraterne" følges krigsskibet 'Thetis' på en mission i et af verdens farligste farvande, nemlig havet ud for Somalia. Programmet fortæller også om hvordan danske embedsmænd bruger diplomatiet som våben mod de lande der huser piraterne.

22.05  Danskerne, pirater i 1000 år
Pirateri er lagt fra et nyt fænomen. Vi danskere har benyttet os af pirateri i over 1000 år. Fra vikingetiden (år 793) hvor danskerne for første gang sejlede ud i verden for at plyndre, og til englandskrigen (1807 - 12) hvor danskerne benyttede kapringer som et våben i krigen. Dette er den spændende og virkelige beretning om hvordan vi danskere har været pirater i over 1000 år.

22.30  Deadline
Nyheder, baggrund, debat og perspektiv. Vært: Jacob Rosenkrands. Mere om aftenens program på www.dr.dk/deadline

23.00  Autograf: Benny Andersen
De største navne i dansk kulturliv besvarer spørgsmål fra DR's seere og fra Clement Kjersgaard. Serien indledes - selvfølgelig - med Benny Andersen. Han indtager en komplet unik plads i det litterære landskab - for kontoreleven blev barpianist, barpianisten poet og poeten 'nationaldigter'. Men fortjener han ikke en bedre nation at digte for? Sendes også 14.09.

23.30  The Daily Show
Emmy-belønnet amerikansk satireshow. Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på døgnets politiske begivenheder.

23.50  Young@Heart16:9
Engelsk dokumentarfilm fra 2006. (Young@Heart) Young@Heart er et helt særligt amerikansk kor. Koret har en gennemsnitsalder på 80 år, men det har ikke forhindret, at deres koncerter med sange af bl.a. Jimi Hendrix, Talking Heads og Radiohead har fået en stormende modtagelse af både publikum og kritikere. På et tidspunkt, hvor de fleste af deres jævnaldrende enten er døde eller tilbringer deres sidste år på et plejehjem, står de på scenen og synger hjertet ud om alle de tabuer, der omgærder gamle menneskers forhold til kærlighed, sex, tabet af ungdom, ensomhed og død. Et af højdepunkterne i showet er den 93-årige Eileen Hall, der har overlevet blitzen over London i 1940. Hendes udgave af The Clash's "Should I Stay Or Should I Go?" får altid taget til at løfte sig. Og der er ikke et øje tørt, når Young@Heart synger deres bevægende udgave af Bob Dylans "Forever Young". Mon ikke én og anden skulle få lyst til at tænde en lighter hjemme i stuen.

01.40  De hjemvendte (2:3)16:9
Soldat Martin T. Arbon, 32 år kom hjem fra Bosnien og Kosovo med grimme minder i bagagen. I et par år kæmpede han, bogstaveligt talt, med sig selv og sin familie. Gik på druk og var aggressiv, men indså ikke at han havde et problem, før familien desperat gav ham et ultimatum: Gå til psykolog, eller bliv væk! Her fik han konstateret PTSD, traumatiske reaktioner efter stressfulde oplevelser. I dag kæmper Martin for at få et nogenlunde normalt liv. Tilrettelæggelse: Helle Lyster. www.dr.dk/dokumentar Sendt første gang 26.08.

02.10  DR2 Udland
Nyheder, baggrund og perspektiv fra hele verden med interviews fra både ind- og udland.

02.40  Godnat

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site